Udvalgsarbejde i Grønhøj –
Små fællesskaber, der gør en forskel
I Grønhøj har vi flere små udvalg, hvor beboere bidrager med idéer og hjælper til med det, der får vores hverdag til at fungere – og som gør det rart at bo her. Man behøver ikke at sidde i bestyrelsen for at være med. I udvalgene kan man byde ind på præcis det, man har lyst til – stort eller småt – og på den måde være med til at skabe liv, fællesskab og praktiske løsninger sammen med sine naboer.
Fælleshusudvalget
Fælleshusudvalget har ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af vores fælleshus og samarbejder tæt med afdelingsbestyrelsen i Grønhøj. Udvalget sørger for, at huset altid er rart at bruge, og at udlejning, rengøring og inventar fungerer, som det skal.Alle beboere kan være med i udvalget – det er en god måde at få indflydelse på, hvordan huset bruges og vedligeholdes, og samtidig lære sine naboer at kende. Medlemmerne fremgår af https://www.3b-gronhoj.dk.
Udvalgets opgaver omfatter bl.a.:
• Udlejning og betaling ved brug af fælleshuset
• Indkøb af forbrugsartikler (toiletpapir, opvaskemiddel m.m.)
• Bestilling og kontrol af rengøring og vinduespudsning (4 gange årligt)
• Opfølgning på rengøring og inventar efter udlejning
• Indkaldelse til arbejdsdage efter behov – fx oprydnings- og malerdage
• Dialog med bestyrelsen om fejl og mangler
• Plantepasning, vask af gardiner og puder samt sortering og fornyelse af inventar og service
Medlemmer: Maiken, Anne, Max
Kontakt: gronhoj-faelleshus@outlook.dk
Møder: ca. 4–6 gange årligt, typisk 1 time pr. gang. Tidsforbruget i øvrigt afhænger af de konkrete opgaver – organisering af arbejdsdage kræver naturligvis lidt ekstra, men det er ikke en stor eller tung opgave i det daglige.
Godt naboskab-udvalget
Godt naboskab-udvalget har fokus på at styrke fællesskabet og den gode kultur i Grønhøj. Udvalget arbejder for, at vi alle bliver mindet om det forpligtende naboskab – at vi hver især bidrager på den måde, vi kan, og hjælper hinanden med at skabe et trygt, rart og levende boligfællesskab.
Udvalget koordinerer og understøtter de beboergrupper, der arbejder med sociale aktiviteter og fællesskab, herunder festgruppen og velkomstgruppen. Det betyder, at alle henvendelser om arrangementer eller nye initiativer går via udvalget.
Medlemmer: Jannik og Anne Kontakt: gronhoj-naboskab@outlook.dk
Møder: efter behov
Beredskabsgruppen (under Godt naboskab-udvalget)
Beredskabsgruppen hører under Godt naboskab-udvalget og har til formål at skabe tryghed og klarhed, hvis der opstår uforudsete hændelser i Grønhøj – fx brand, vandskade eller strømafbrydelser. Gruppen hjælper med at sikre, at beboerne ved, hvordan de skal reagere, og hvem der kan kontaktes, hvis noget akut opstår.
Formålet er ikke at overtage myndighedsopgaver, men at styrke nabohjælp og lokal beredskab – så vi som beboere kan støtte hinanden og handle roligt og ansvarligt, indtil professionel hjælp når frem.
Medlemmer: Kristin, Anne Kontakt: via Godt naboskab-udvalget på gronhoj-naboskab@outlook.dk
Møder: efter behov
Festgruppen
Festgruppen står for de sociale arrangementer i Grønhøj – både store og små. Det kan være sommerfest, julehygge, arbejdsdag, nabokaffe eller andre aktiviteter, der bringer os sammen på tværs af opgange.
Gruppen er åben for alle, der har lyst til at bidrage – man kan hjælpe med idéer, planlægning, mad, pynt eller blot give en hånd på selve dagen. Formålet er at skabe hyggelige rammer, hvor fællesskabet kan vokse.
Kontakt: via Godt naboskab-udvalget på gronhoj-naboskab@outlook.dk
Velkomstgruppen
(under Godt naboskab-udvalget)
Velkomstgruppen sørger for, at nye beboere bliver taget godt imod i Grønhøj. Når der flytter nogen ind, aftaler gruppen en dag, hvor de kigger forbi med en lille blomst, en venlig hilsen og praktisk information om afdelingen.
Formålet er, at nye beboere hurtigt føler sig velkomne og får en naturlig indgang til fællesskabet – med viden om fælleshuset, hjemmesiden, udvalgene og de gode naboskabsnormer, der præger Grønhøj.
Medlemmer: Maiken, Pia
Kontakt: via Godt naboskab-udvalget på gronhoj-naboskab@outlook.dk Møder: efter behov – typisk kort koordinering, når der flytter nye beboere ind.
Haveudvalget
Når man bevæger sig rundt i Grønhøj, er det tydeligt, at beboerne her passer godt på stedet. De grønne områder er velholdte, beplantningen varieret og omgivelserne pæne og indbydende. Det skaber en ro og en fornemmelse af fællesskab – et tegn på, at vi interesserer os for mere end bare vores egen have, og at vi sammen tager ansvar for de fælles rammer, vi bor i.
Haveudvalget står for at planlægge og koordinere de fælles arbejdsdage, hvor vi sammen passer og plejer vores grønne områder. De to årlige arbejdsdage er både praktiske og hyggelige – en god anledning til at give området et løft og samtidig mødes med sine naboer over fælles opgaver og frokost.
Der afholdes fast:
• Sidste lørdag i april
• Første søndag i oktober
Det forventes, at alle husstande deltager i mindst én af arbejdsdagene om året.
Udvalgets opgaver omfatter bl.a.:
• Planlægning af de to arbejdsdage
• Indkøb af planter, materialer og frokost mv.
• Koordinering med bestyrelsen om eventuelle fællesprojekter i udeområderne
Medlemmer: Gert, Claus, Guy og Mille Kontakt: gronhoj-haveudvalg@outlook.dk
Møder: efter behov – typisk koordinering forud for arbejdsdagene.
Værkstedsgruppen
(under Haveudvalget)
Værkstedsgruppen hører under Haveudvalget og har til formål at sikre, at værkstedet og fælles redskaber kan bruges og vedligeholdes på en god måde. Værkstedet rummer bl.a. haveredskaber, plæneklipper, græstrimmer, værktøj til mindre reparationer samt Grønhøjs fælles trailer, som beboere kan låne efter aftale.
Gruppen koordinerer de praktiske forhold omkring værkstedet og traileren, så de fungerer som en fælles ressource, vi alle kan have glæde af – og som bidrager til, at Grønhøj fremstår velholdt og velfungerende.
Medlemmer: Gert Kontakt: gronhoj-haveudvalg@outlook.dk
Skralderumsgruppen
(under Haveudvalget)
Skralderumsgruppen er en midlertidig arbejdsgruppe under Haveudvalget. Gruppens formål er at gøre vores skralderum mere indbydende og lette sorteringen for alle beboere – bl.a. ved at male rummene og opsætte tydelig skiltning og vejledning.
Gruppen arbejder tæt sammen med Haveudvalget om planlægning og udførelse, og indsatsen forventes afsluttet, når forbedringerne er gennemført.
Medlemmer af Skralderumsgruppen: Gert og Maiken Kontakt: gronhoj-haveudvalg@outlook.dk
Ladestanderudvalget
Ladestanderudvalget arbejder for at få etableret ladestandere i Grønhøj, så beboere med elbil får en enkel og fremtidssikret opladningsløsning tæt på boligen. Udvalget har til opgave at indhente viden og forslag fra forskellige udbydere og at klæde beboerne godt på til at træffe beslutning om, hvilken løsning, der skal vælges.
Beboerne beslutter på ekstraordinært afdelingsmøde den 12. november 2025 hvem den endelige leverandør skal være. Når ladestanderne er etableret, forventes udvalget fremadrettet at følge op på driften – herunder brug, priser og praktiske forhold – samt at bidrage til eventuelle retningslinjer i husordenen for brug af ladestandere.
Formål: At sikre, at etablering og efterfølgende drift af ladestandere sker på en gennemsigtig, bæredygtig og økonomisk ansvarlig måde – til gavn for alle beboere i Grønhøj.
Medlemmer: Jannik Thore, Mads, Casper og Rasmus
Kontakt: gronhoj-bestyrelse@outlook.dk
Afdelingsbestyrelsen
Afdelingsbestyrelsen varetager den daglige kontakt mellem beboerne i Grønhøj og boligorganisationen. Vi arbejder for, at Grønhøj er et godt sted at bo – både praktisk og socialt – og at beboerne har indflydelse på de beslutninger, der træffes om vores boliger og fællesområder.
Bestyrelsen mødes løbende med boligorganisationen og sørger for, at beslutninger fra afdelingsmøder bliver ført ud i livet. Vi har fokus på vedligeholdelse, økonomi, tryghed og fællesskab – og vi samarbejder tæt med de forskellige udvalg i afdelingen.
Alle beboere kan deltage i afdelingsmøderne og stille forslag, og man kan vælge at stille op til bestyrelsen, hvis man vil have mere direkte indflydelse på udviklingen af Grønhøj.
Bestyrelsens opgaver omfatter bl.a.:
• Samarbejde med boligorganisationen om drift, økonomi og vedligeholdelse
• Forberedelse og opfølgning på beslutninger fra afdelingsmøderne
• Løbende dialog med beboere, udvalg og vicevært
• Information til beboerne via opslag, nyhedsbreve og hjemmeside
• Planlægning og prioritering af fællesprojekter og forbedringer
Møder: ca. 10 gange årligt samt deltagelse i afdelingsmødet én gang om året. Tidsforbruget afhænger af, hvor mange opgaver man deltager i, men der er altid plads til, at man tager del i det, man har tid og lyst til.
